Det er efterhånden ikke længere muligt at se bort fra de realiteter, som er, at vores klima og miljø ikke kan blive ved med at holde til den fart, hvormed vi mennesker udnytter jordens ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi hver især begynder at tænke over, hvordan vi kan inkorporere flere bæredygtige løsninger i vores liv, sådan at vi kan skåne miljøet.
Det kan virke temmelig uoverskueligt at skulle til at gøre ens livsstil bæredygtig, men det er faktisk nemmere, end du tror. For at inspirere dig til at leve et mere bæredygtigt liv, så får du her en mini-guide med 4 nemme skridt til, hvordan du kan leve mere bæredygtigt.
1. Køb bæredygtige produkter
Mange af vores dagligdagsting er i dag lavet af plastik, hvilket naturligvis ikke er en klimavenlig løsning. Heldigvis kan man i dag finde en række bæredygtige produkter, som kan gøre en miljøvenlig livsstil lidt nemmere.
Disse bæredygtige produkter indeholder bl.a. tandbørster og tandtråd lavet ud af bambus, genanvendelige sugerør i metal, opbevaringsbøtter, drikkedunke og meget mere. Dermed kan du altså udskifte mange af de engangs-ting, som du bruger i hverdagen med nogle bæredygtige produkter.
2. Skær ned på forbruget af kød
Valget med at købe bæredygtige produkter relaterer dog ikke kun til materielle ting – det er nemlig også relevant i forhold til dit valg af fødevarer. Produktionen af kød har en enorm belastning på miljøet, da det bl.a. forbruger store mængder af vand. For at skære ned på denne miljøbelastning kan du altså spise mere vegetarisk eller vegansk.
Her er det vigtigt at huske på, at man ikke nødvendigvis skal være 100% vegetarisk eller vegansk, førend man er med til at gøre en forskel. Hvis du f.eks. har svært ved at undvære kød, så start med én enkelt kød-fri dag i ugen og øg så gradvis dagene, indtil du finder en balance, som du kan leve med.
3. Gå i genbrugsbutikker
Genbrug er indenfor de sidste par år blevet mere og mere populært, og det er der en god grund til. Det er nemlig både godt for pengepungen og for miljøet. Hvis du derfor gerne vil shoppe, men samtidig også være bæredygtig, så kan du med fordel shoppe dit tøj og boligting i din lokale genbrugsforretning.
Du kan ligeledes også aflevere de ting, som du ikke længere har brug i genbrugsbutikken, hvormed andre potentielt kan få glæde af dem, i stedet for at du blot smider det ud.
4. Sorter dit affald
Mange mennesker synes, at affaldssortering lyder indviklet og besværligt, men det er det langt fra. Den minimale smule energi, som man skal lægge i det, er givet godt ud i forhold til, hvor godt det er for miljøet, da man netop ikke smider ting ud, som sagtens kunne have været genanvendt.
Når man affaldssorterer, så deler man sit affald op i forskellige ”bunker”. Her vil man ofte have én skraldespand til pap og papir, en til plastik, en til glas og en til madaffald. På den måde kan de genanvendelige produkter blive genbrugt i stedet for blot at blive afbrændt.