Termoruder med energiglas holder bedre på varmen

Vinteren er for alvor kommet over landet, og som langt de fleste er klar over er vintrene herhjemme i Danmark forholdsvis kolde. Dette ses for eksempel ved at vi har en del dage med frost, is, slud og sne, hvilket står i kontrast til mange andre lande der ligger tættere på ækvator. Danmarks geografiske placering på jordkloden bevirker at vi bor i et tempereret klimabælte. Dette betyder at vi har forholdsvis milde somre og relativt milde vintre.

Selvom vores vintre herhjemme er relativt milde, kan kulden på de mørke vinterdage sagtens mærkes. Når man er udenfor og fryser om vinteren er det af den grund vigtigt at man klæder sig godt på med flere lag tøj. Hvis man derimod fryser når man er indenfor er det ikke sikkert at mere tøj er en god løsning. I stedet bør man se på hvor godt ens bolig er isoleret, da et koldt hjem typisk er et tegn på dårlig eller ineffektiv isolering. En af de steder i hjemmet hvor man ofte kan risikere at have et væsentligt varmetab er ved vinduerne. Ikke alle vinduer er lige gode til at isolere, og hvis man opdager at ens vinduer er utætte eller at de isolerer dårligt, bør man overveje at udskifte dem med termoruder med energiglas.

 

Hvordan virker termoruder?

Termoruder har efterhånden været en af de førende teknologier inden for vinduer i rigtig mange år. Allerede i 1800-tallet fandt man ud af at vinduers isoleringsevne blev betydeligt bedre af at lave vinduer ud af to glasruder med et luftfyldt mellemrum mellem dem. Siden dengang har denne teknologi været grundstenen for samtlige vinduesdesigns i tidens løb.

En af de nyeste påfund er at lave termoruder med energiglas fremfor almindeligt glas. Det specielle ved disse termoruder er at det inderste lag glas er belagt med et meget tyndt lag metal. Dette lag af metal har til formål at lade solens stråler komme igennem glasset, mens varmen forhindres i at slippe ud gennem vinduet igen. Når solens stråler rammer vinduet går de lige igennem glasset som strålingsenergi. Efter solstrålerne rammer gulv, møbler eller lignende i boligen bliver strålingsenergien omdannet til varme. Metallaget på energiglasset sørger for at det kun er muligt for strålingsenergi at passere igennem, hvilket betyder at varmen ikke kan slippe ud igen.

 

Termoruder med energiglas kan give væsentlige besparelser

At termoruder med energiglas er med til at holde varmen inde betyder at netop denne type vinduer er utroligt energieffektiv. Jo mere varme det er muligt at ”fange” i boligen, jo mindre vand skal man bruge for at varme boligen op, og jo mindre vand man bruger, jo færre penge skal man bruge på varmeregningen. Termoruder med energiglas kan altså hjælpe med at holde boligen varm og på den måde kan de medvirke til at man sparer penge på varmeregningen. B

esparelsen på varmeforbruget kan også ses som en reduktion af ens bidrag til den globale opvarmning, og blandt andet af denne grund anses termoruder med energiglas også som en god investering, da de ofte er med til at give boligen en højere ejendomsvurdering.