Domæne med eller uden webhosting

Hvis du gerne vil have oprettet en hjemmeside, så er der flere ting, som du skal have styr på, inden du går i gang. Det kunne være ting som webhosting, CMS (Content Management System) og domæner. En god webhosting-løsning kan have stor betydning for din hjemmesides fremadrettede succes.

Et domæne angiver det navn, som din hjemmeside har. Navnet kan være hvad som helst, og der er mange udbydere af domæner. Domænenavnet skal være ledigt, altså må det ikke allerede være i brug, når du køber det. Priserne på domæner varierer og der er forskel på, hvad du får med, når du køber et domæne. Hos de fleste udbydere kan du købe domæne sammen med en webhosting-løsning, men du kan også godt købe et uden.

Køb af domæne uden webhosting

Hvis du udelukkende køber et domæne, så er det kun navnet du får med i prisen. Typisk vil prisen for et domæne ligge på omkring de 45 kroner, som inkluderer registrering af domænenavn, samt et års ejerskab.

Hvis du kun køber et domæne, så får du ikke en hjemmeside eller rettighederne med, og du kan heller ikke oprette en tilknyttet mailadresse. Altså kan du ikke lægge den online, udelukkende ved køb af domæne. Hvis du vil dette, skal du have webhosting med.

Grunden til, at der er nogle der køber et domæne uden webhosting, er for at sikre sig det ønskede domæne så hurtigt som muligt. Man kan nemlig ikke have to ens domæner, hvorfor der også er konkurrence om de gode navne. Det er billigt kun at købe et domæne, så derfor er der flere der vælger dette, for at det domæne de gerne vil have ikke bliver taget, før de for oprettet en hjemmeside. Husk at tjekke om domænenavnet er ledigt, hvis du ønsker at oprette en hjemmeside.

Køb af domæne med webhosting

Det er i de fleste tilfælde dog noget nemmere, og overordnet en bedre løsning, at købe domænenavnet sammen med webhosting. Det er det, da webhosting er en nødvendighed for, at du kan få besøgende ind på din hjemmeside. Hvis du køber domænet sammen med webhosting, har du altså mulighed for at oprette din hjemmeside og få den online med det samme.

Hvis du allerede har købt et domæne, så kan du tilkøbe webhosting bagefter. Det er dog ofte billigere at købe begge dele sammen. Du kan sammenligne priser på webhosting via: Findwebhosting.